Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jesper Sørensen fortsætter imponerende stime

Af Mikkel Wittorff Hollmann
16.03.2025 Kl. 11:31

Danske Jesper Sørensen er kommet fremragende fra land i sit nye job.

I begyndelsen af januar blev han præsenteret som ny cheftræner for Vancouver Whitecaps, der har hjemme i MLS.

Sæsonen begyndte forleden i MLS, og Jesper Sørensen kunne ikke have drømt om en bedre start.

For efter fire spillerunder har Vancouver Whitecaps hentet maksimale 12 point. Dermed er de helt i toppen af West Conference, hvor de har fire point ned til andenpladsen, der deles mellem San Diego FC, St. Louis City og Colorado Rapids.

I San Diego FC spiller Anders Dreyer, Jeppe Tverskov og Marcus Ingvartsen.

Vancouver Whitecaps’ seneste sejr blev hentet natten til søndag dansk tid, hvor FC Dallas blev besejret med 1-0 på et mål af Tristan Blackmon.

Før tiden i Vancouver Whitecaps stod Jesper Sørensen i spidsen for Brøndby IF. Han har tidligere været cheftræner for FC Fredericia og Silkeborg IF, ligesom han har stået i spidsen for Danmarks U21-landshold.

Læs også: – En god mulighed for Rasmus Højlund

Den næste kamp, der venter for Vancouver Whitecaps, er et møde med Chicago Fire.

Chicago Fire har danske Philip Zinckernagel i truppen. Zinckernagel har, foruden klubber som Sønderjyske, Bodø/Glimt og St. Liege, en fortid i engelsk fodbold hos Watford og Nottingham Forest.

Seneste nyt

Annonce
Annonce