Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

João Félix giver grønt lys til chokskifte

Af Emil Plovgaard
03.02.2025 Kl. 14:48

AC Milan fortsætter med at arbejde hårdt på at hente João Félix i Chelsea.

Portugiseren rykker nu tættere på et skifte til Il Rossoneri, der er overbevist om, at man kan lukke en handel inden deadline ved midnat.

LÆS OGSÅ: Rasmus Højlund i vildt skifte på Deadline Day?

Således rapporterer den italienske transferjournalist Gianluca di Marzio.

Den portugisiske spiller har selv givet grønt lys til skiftet, og den italienske storklub føler sig altså sikker på en handel, da kontakterne fortsætter mellem de to storklubber.

De endegyldige detaljer i forhold til handelens økonomiske vilkår skal dog nu forhandles på plads.

Den portugisiske landsholdsspiller skiftede til Chelsea fra Atlético Madrid i sommeren 2024 for omtrent 409 millioner kroner.

Han har dog ikke haft held med at sikre sig spilletid på en regelmæssig basis indtil videre.

João Félix, der også tilbragte en halvsæson hos Chelsea på udleje i 2022/23-sæsonen, har spillet 20 kampe på tværs af samtlige turneringer, men det er kun blevet til tre kampe fra start i Premier League.

Klubbens cheftræner, Enzo Maresca, har indrømmet, at det er svært at tildele minutter til den 25-årige portugiser, når Cole Palmer gør det så godt i klubbens offensiv.

AC Milan har desuden forsøgt at hente Nikola Krstovic fra lecce til sommer, hvor man har budt 150 millioner kroner samt 37 millioner kroner i bonusser, skriver Di Marzio.

Lecce ønsker dog ikke at sælge, da man netop har solgt danske Patrick Dorgu til Manchester United.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce