Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Joël Matip i chok-comeback?

Af Morten Jørgensen
11.10.2024 Kl. 13:59

Joël Matip har ikke spillet en fodboldkamp siden den 3. december sidste år.

Her blev han alvorligt knæskadet i en kamp for Liverpool, som ikke valgte at forlænge hans kontrakt. Den udløb efter sidste sæson, og derfor er Joël Matip lige nu arbejdsløs.

Læs også: Smider kæmpe navn i puljen som dansk landstræner

Men det kan der måske blive lavet om på inden længe, for i januar håber Schalke 04, at Matip er klar til at spille fodbold igen.

Ifølge den tyske avis BILD vil den tyske traditionsklub forsøge at hente Matip på en fri transfer.

Forsvarsspilleren har tidligere været på kontrakt hos Schalke 04, der også i sommer var i kontakt med Matip.

Dengang afviste Matip dog muligheden for at skrive kontrakt med Schalke 04, fordi han ville tilbringe mere tid med sin familie.

I mellemtiden er Matip flyttet til Ruhr-distriktet, hvor Schalke 04 hører til, sammen med sin familie, og det har fået 2. Bundesliga-klubben til at få håbet tilbage.

Matip er stadig kun 33 år og kan potentielt have flere gode fodboldår tilbage i benene.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce