Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Joël Matip i chokskifte til Premier League?

Af Emil Plovgaard
02.09.2024 Kl. 20:51

Joël Matip kan vende tilbage til Premier League i en overraskende transfer.

Efter otte år hos Liverpool forlod midtstopperen tidligere på året klubben, da hans kontrakt udløb ved udgangen af sæsonen.

Læs også: Liverpool forsøgte at lande superstjerne på Deadline Day

Camerouneren var en nøglespiller under tidligere Liverpool-manager Jürgen Klopps ledelse, og tyskeren talte regelmæssigt om sin store kærlighed for Matip, både på grund af hans personlighed, men også på grund af hans evner på en grønsvær.

Nu kan han vende tilbage til Englands bedste række, hvor én klub viser interesse for ham.

Ifølge Sky Sport-reporter Dharmesh Sheth er Joël Matip en af de to midtstoppere, klubben fra det østlige London i øjeblikket kigger på.

Transfervinduet i England lukkede natten til lørdag, og det betyder, at West Ham skal på jagt efter spillere uden klub, såfremt forsvaret – eller andre områder af banen – skal forstærkes, inden transfervinduet åbner igen i januar.

Den anden midtstopper, klubben har kig på er den tidligere Sheffield United-midtstopper John Egan.

Klubben ønsker at erstatte Kurt Zouma og Nayef Aguerd, som begge har forladt The Hammers i den forgangne uge.

Zouma, der har været fast mand for West Ham, som han har spillet 103 kampe for, skiftede til Al-Oroubah fra Saudi-Arabien på en lejeaftale for den resterende del af indeværende sæson.

Også Aguerd blev udlejet. Han skal i den nye sæson tørne ud for Real Sociedad.

Læs også: Oddset brager ned på Ten Hag-fyring: Favoritten er klar

Joël Matip spillede mere end 200 kampe for The Reds i sin tid i truppen, hvor han var en del af holdet, som vandt Champions League, Premier League, FA Cuppen og to Carabao Cup.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce