Jon Dahl Tomasson i choktilstand
Den svenske landstræner Jon Dahl Tomasson lægger sig fladt ned.
Det sker efter et chokerende nederlag lørdag aften, hvor Sverige tabte til upåagtede Luxembourg med 1-0 på udebane.
Selvom der blot var tale om en venskabskamp mellem Luxembourg og Sverige lørdag, var det ikke godt nok, at de svenske storfavoritter tabte til én så lille fodboldnation. Det indrømmer den 48-årige svenske landstræner, Jon Dahl Tomasson, nu.
LÆS OGSÅ: Brian Riemer vil skrive historie
– Vi er nødt til at analysere den her kamp, men hvis jeg skal være ærlig, vil jeg helst ikke analysere for meget, for jeg har ******* haft nok smerte i øjnene. Men vi er nødt til at analysere, når vi render ind i et så dårligt resultat.
– Jeg hader at tabe kampe, men Luxembourg fortjente at vinde. Vi spillede ikke ud fra vores principper. En langsom kamp med mange tekniske fejl på bolden. Vi savnede løb i dybden, lød det fra danskeren ifølge Fotbollskanalen.
I aften tørner Danmark sammen med Portugal i den portugisiske hovedstad, Lissabon, hvor returopgøret i Nations League-kvartfinalen finder sted.
Men hvem skal starte på toppen for Brian Riemers rød- og hvidklædte mandskab?
Det kan du blive klogere på her
Øverst i artiklen kan du høre et længere interview med Jon Dahl Tomasson, der var nok så skuffet efter Sveriges decimerende nederlag til lavtrangerende Luxembourg.