Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

José Mourinho gav en begmand - nu venter lang karantæne

Af Alexander Walther Petersen
05.04.2025 Kl. 21:40

Det er aldrig kedeligt, at overvære José Mourinho.

Annonce

Hvad enten den portugisiske cheftræner, der i øjeblikket er ansat i tyrkiske Fenerbahce, er på sidelinjen, på et pressemøde eller i en helt tredje sammenhæng.

Nu er José Mourinho havnet i gevaldige problemer igen, efter han har hevet Galatasaray-cheftræneren i næsen onsdag efter Fenerbahces 1-2-nederlag til rivalerne. Det kommer til at koste en længerevarende karantæne – og det er ikke første gang i denne sæson.

José Mourinho kommer til at sidde over i de næste tre gældende kampe, som Fenerbahce skal spille. Her venter Trabzonspor, Sivasspor og Kayserispor i den bedste tyrkiske række, Süper Lig.

Det er realiteten, da det tyrkiske fodboldforbund har straffet den tidligere Manchester United-boss for sine halvvoldsomme handlinger mod Galatasaray-træneren, Okan Buruk.

Det koster nemlig tre dage i skyggen, at hive andre i næsen, så de falder til jorden – og det kan Mourinho nu passende skrive sig bag øret.

Men det er langt fra første gang, at den karismatiske og til tider udadreagerende Fenerbahce-boss havner i fedtefadet.

Tidligere på sæsonen blev han ramt af en karantæne, der lød på fire dage, fordi han brugte racistiske termer på et pressemødet.

Du gættede rigtigt. Det var også i forbindelse med en Galatasaray-kamp, hvor Mourinho udtalte sig på følgende facon.

 – Jeg må takke dommeren. I det første minut er der et stort skuespil, hvor hele deres bænk sprang op som aber. Hvis det havde været en tyrkisk dommer, havde man tildelt et gult kort efter et minut, lød det blandt andet på pressemødet ifølge Reuters.

Det kostede desuden den tidligere succestræner i Chelsea en klækkelig bøde på 300.000 kroner.

Samtidigt forlyder det, at José Mourinho er kandidat til at lande en kæmpe stilling.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce