Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

José Mourinho spiser de samme tre ting hver eneste dag

Af Emil Plovgaard
22.10.2024 Kl. 22:57

José Mourinho må siges at være et vanedyr.

I al fald, hvis oplysningerne fra Daily Mail stemmer overens med realiteterne.

Læs også: Kræver fyringer efter blodigt De Ligt-mareridt

Avisen kan nemlig berette, at Mourinho spiser de samme tre ting hver eneste dag.

Mourinho blev ansat som cheftræner for Fenerbahce i sommerens løb, efter at han i den forgangne sæson blev afskediget hos AS Roma.

Mourinho har indlogeret sig på et luksushotel i Istanbul, hvor et værelse koster i omegnen af 9.000 kroner, skriver avisen.

Mourinho og de tre retter

Og det er på dette hotel, at han indtager de samme tre retter hver dag. Han starter ud med en kyllingesuppe, lyder det, inden han så begiver sig ud i en margherita-pizza og slutter af med is til dessert. Som drikke indtager han undervejs danskvand.

Mourinho bor efter sigende på The Four Seasons Hotel i Istanbul, som er en residens ved bredden af Bosporusstrædet.

Mourinho tjener i omegnen af 90 millioner kroner om året, og han har derfor råd til sådanne udskejelser.

Det er mere end 10 år siden, at Fenerbahce senest vandt det tyrkiske mesterskab. Den portugisiske træner er blevet hentet til klubben med en ambition om, at han kan bringe endnu et mesterskab til klubben.

I den forgangne sæson var man ubeskriveligt tæt på guld, da det blev til 99 point. De bitre ærkerivaler fra Galatasaray løb dog med pladsen som nummer et med klubbens utrolige 102 point.

Det er ikke kun i den hjemlige liga, at der er et krav om, at Mourinho leverer varen, da Fenerbahce i denne sæson er at finde i Europa League.

I denne uge får man besøg af ingen ringere end Manchester United, som han selv stod i spidsen for.

Mourinho tilbragte således mere end to år hos De Røde Djævle, hvor han stod i spidsen for klubben i 144 kampe og leverede to betydningsfulde titler, herunder Europa League-trofæet i 2017.

Læs også: United til møde med mulig Ten Hag-afløser

Han er fortsat den manager efter Sir Alex Fergusons afsked, der har leveret det højeste pointantal i ligaen siden da.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce