Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Joshua Kimmich har fremtiden på plads

Af Emil Plovgaard
06.03.2025 Kl. 21:23

Det er nu mere sandsynligt, at Joshua Kimmich bliver hos Bayern München efter en ny udvikling torsdag.

Midtbanespilleren, der ellers er blevet sat i forbindelse med et skifte væk fra den tyske storklub den kommende sommer, ser nu i stigende grad ud til at fortsætte i sit hjemland.

LÆS OGSÅ: Alle taler om én ting efter FCK-Chelsea

Den tyske Sky Sport-journalist Florian Plettenberg skriver således på sin X-konto.

– Hvad angår Joshua Kimmichs kontraktforlængelse, efter nye forhandlinger i dag, ser det hele godt ud …

– Alle parter er klar til at forlænge kontrakten, så den gælder til efter 2025. Yderligere detaljer diskuteres nu, og de forsøges færdiggjort, skriver han.

Liverpool og adskillige andre europæiske storklubber har ellers haft følere ude, efter at det tidligere på året kom frem, at forhandlingerne var brudt sammen.

Joshua Kimmich har kontraktudløb ved sæsonens udgang, og dermed så det i en periode ud til, at han ville forlade den klub, som han har kaldt for sit hjem i et lille årti. Men det har nu ændret sig.

Selvom han er fyldt 30 år, har han allerede spillet 37 kampe i denne sæson, hvor det er blevet til 10 oplæg og næsten 3300 minutters fodbold på tværs af samtlige turneringer.

Arsenal er også blevet meldt ude efter ham i de seneste uger, og skulle det vise sig, at han alligevel forlader Bayern München, vil det nok ikke skorte på bejlere.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce