Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Alt peger i retning af Salah-exit

Af Emil Plovgaard
26.07.2024 Kl. 08:01

Ifølge fodboldredaktør Ian Doyle fra lokalavisen Liverpool Echo er der meget, der tyder på, at Mohamed Salah forlader Liverpool ved slutningen af næste sæson.

Mohamed Salah er gået ind i det sidste år af sin kontrakt, og der har været megen spekulation angående egypterens fremtid som følge af et gigantisk bud fra den saudiske Pro League sidste sommer.

Læs også: Rygtet til Liverpool og United: Kæmpe transfer er undervejs

Liverpool afviste dog buddet og viste derfor, at man fortsat gerne vil beholde sin offensivstjerne.

Interessen fra Saudi-Arabien er ikke just aftaget siden da.

Salah er en del af Liverpools tur til USA, men ikke desto mindre er der en reel mulighed for, at denne bliver egypterens sidste sæson for The Reds.

Manglende bevægelser i forhold til kontraktsituationen kombineret med andre faktorer kan føre til, at Salah vinker farvel til klubben.

– Måske har fans indstillet sig selv på, at Salah er forudbestemt at forlade klubben mod slutningen af sæsonen, hvor Saudi-Arabien er den mest sandsynlige destination.

– Spilleren har ikke vist tegn på formnedgang i de seneste sæsoner, men da Salah vil være 33 år, kan ikke en gang hans veltilrettelagte fitnessprogram forhindre tidens gang, bestemt heller ikke set i lyset af intensiteten i Premier League, skriver Doyle hos Liverpool Echo.

Liverpool har angiveligt været på markedet efter en kantspiller denne sommer, hvor Takefusa Kubo fra Real Sociedad har været nævnt som et muligt transfermål. Doyle mener, at det er en klar indikation, at Liverpool forbereder sig på en tilværelse uden den i dag 32-årige Salah.

– At Liverpool er på markedet efter en kantspiller denne sommer indikerer, at de overvejer livet efter Salah, uanset om det er næste sæson eller sæsonen efter. En plan for hans afløser er krævet, og The Reds’ rekrutteringsstab ønsker at være foran den kurve.

Læs også: Slot om transfersituation: Der er ét problem

– Hvis Salah skriver under på en forlængelse på Anfield, vil ingen beklage sig. Men tegnene indikerer, at det peger i retning af en accept af, at The Egyptian King inden længe vil abdicere fra sin trone, skriver Doyle.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce