Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Journalist: Ikonisk Liverpool-duo forlænger

Af Emil Plovgaard
26.12.2024 Kl. 15:48

Sky Sports-journalist Dharmesh Sheth hævder, at det er meget sandsynligt, at både Virgil van Dijk og Mohamed Salah forlænger deres aftaler med Liverpool.

Hollænderen og egypteren er blandt de bedste spillere, som nogen sinde har repræsenteret The Reds, og de er blevet levende legender i klubben.

LÆS OGSÅ: Skandaledommer er færdig i Premier League

Van Dijk og Salah har begge kontraktudløb næste sommer, og det samme er tilfældet for Trent Alexander-Arnold. Derfor krydser klubbens tilhængere fingre for, at de alle skriver under på forlængelser.

Sheth fortæller til Give Me Sport, at den ikoniske Liverpool-duo med stor sandsynlighed skriver under på nye aftaler inden for den nærmeste fremtid, snarere end at de forlader klubben på frie transfers i sommeren 2025. 

– Jeg tror, at fokus hos Liverpool lader til at være de spillere, der i øjeblikket er hos klubben. Salah, Van Dijk og Trent Alexander-Arnold.

– Indtil der er konkrete underskrifter på et stykke papir, så vil det blive ved med at være et emne, for de træder ind i deres sidste seks måneder.

– De kan snakke med klubber uden for Premier League, når det bliver januar. Det lader til at være meget sandsynligt i øjeblikket, at både Salah og Van Dijk bliver. Jeg siger ikke, at Alexander-Arnold ikke bliver. Hans er bare ikke gjort lige så offentligt som Salah og Van Dijk, siger Sheth til Give Me Sport.

Liverpool skal i aktion på Boxing Day, hvor klubben hjemme på Anfield tager imod kriseramte Leicester.

Leicester kommer til kampen med en træls oplevelse i bagagen. I den forgangne spillerunde tabte de nemlig med hele 3-0 til et af de hold, de kæmper med i bunden af Premier League, Wolverhampton.

Derfor må Liverpool lugte blod, lyder det fra Alan Shearer, den tidligere Premier League-målmaskine.

– Du er nødt til at frygte for Leicester i den her (kampen mod Liverpool, red.). Jeg så dem indkassere fire imod Newcastle, den anden dag indkasserede de tre imod Wolves, og de ser ud til at være over det hele defensivt.

– Du skal frygte for dem, når de tager til Anfield med den form, de er i. Liverpool må lugte blod her, fortæller Alan Shearer.

LÆS OGSÅ: Federico Chiesa i ‘sensationelt’ skifte?

Arne Slots mandskab fører Premier League relativt klart, mens Leicester aktuelt er placeret som nummer 17. Her har holdet to point ned til Wolverhampton og Ipswich under nedrykningsstregen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce