Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Jürgen Klopp i spil til vildt comeback til sommer

Af Emil Plovgaard
29.03.2025 Kl. 14:31

Jürgen Klopp kan vende tilbage til trænergerningen til sommer.

Annonce

Sådan lyder meldingen nu fra mediet TBR Football.

Jürgen Klopp forlod Liverpool sidste sommer, og i slutningen af 2024 kom det så frem, at han var blevet ansat som Head of Global Soccer hos Red Bull. En rolle, han begyndte på i januar i år.

Tyskeren har skrevet sit navn ind i historiebøgerne hos Liverpool, hvor han vandt nogle af fodboldspillets største trofæer, såsom Premier League og Champions League.

Til sommer ligger verden åben for Jürgen Klopp, der har tre muligheder at vælge imellem ifølge førnævnte medie. Det drejer sig om én mulighed på klubplan og to landstrænerjobs.

Ifølge TBR Football drejer det sig om trænerjobbet hos Real Madrid, hvor Klopps navn har været oppe at vende i korridorerne blandt ledelsen.

Carlo Ancelotti er klar til at trække sig tilbage som træner for klubben efter sæsonen, og han er favorit til at overtage jobbet som landstræner for Brasilien, der fredag fyrede Dorival Junior.

Ironisk nok er netop Brasilien også en mulighed for Jürgen Klopp, men landet vil dog først og fremmest gå efter at ansætte Ancelotti i stillingen.

Det sidste og tredje job, der er en mulighed for Jürgen Klopp, er hos USA, der angiveligt kan skille sig af med Mauricio Pochettino forud for VM-slutrunden i 2026.

Pochettino nævnes nemlig som en afløser for den stærkt fyringstruede Ange Postecoglou, der ikke har fået det til at fungere hos Tottenham.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce