Kæmpe chok: Vinicius risikerer to års karantæne
Der kan ikke være nogen tvivl om, at Vinicius Junior i løbet af de seneste år har etableret sig som en af verdens bedste fodboldspillere.
På regelmæssig basis er han disket op med solide præstationer for Real Madrid.
Siden skiftet til de spanske giganter fra Flamengo i hjemlandet i 2018 har kantspilleren løftet 14 trofæer, herunder to Champions League-titler og tre La Liga-titler.
Men nu tyder noget på, at Real Madrid muligvis må forberede sig på et liv uden brasilianeren. Han efterforskes i øjeblikket af det internationale fodboldforbund, FIFA.
Og strafferammen er på op til to år.
Det rapporterer den italienske journalist Gianluca di Marzio.
Vinicius er kommet under luppen, da han har erhvervet sig en række professionelle klubber gennem firmaet ALL Agenciamento Esportivo, som ledes af hans far og agent.
Det er den brasilianske Tiberis Holding do Brasil, der har indgivet en klage, og man har således bedt FIFA’s etiske komité om at tildele Vinicius en karantæne på op til to år.
Klagen kommer i kølvandet på, at Vinicius har erhvervet sig den brasilianske klub Athletic Club of São João del Rei, som Tiberis ejer 16,5 procent af, og som for nylig rykkede op i den brasilianske Serie B.
Efter oprykning planlagde Tiberis-ejer Willy Francese at udnytte sin ret til førstekøb af majoriteten af Athletic Club.
Men andelene var allerede solgt til ALL – det firma, som kædes sammen med Vinicius – og det betød, at retten i Sao Paulo suspenderede handlen.
Ifølge Tiberis er det et brud på artikel 20 og artikel 22 hos henholdsvis det internationale og spanske fodboldforbund. Her lyder det, at aktive fodboldspillere ikke må eje professionelle fodboldklubber, hverken direkte eller indirekte.
Det er blevet til imponerende 21 mål og 15 oplæg i 47 kampe i denne sæson, og han er dermed en uvurderlig del af Carlo Ancelottis mandskab.
Vinicius har kontrakt med Real Madrid frem til 2027, og i øjeblikket vurderes han af Transfermarkt til at være 1,3 milliarder kroner værd.
Samtidig forlyder det, at brasilianeren har afvist et vanvittigt tilbud.