Kæmpe drama: Arsenal og Chelsea kan ende i historisk playoff-kamp i Premier League
Syv sejre, fire uafgjorte og to nederlag. Det er udfaldet for både Arsenal og Chelsea efter de første 13 runder af denne Premier League-sæson.
Begge mandskaber har desuden scoret 26 mål og lukket 12 ind.
LÆS OGSÅ: Fans raser over Arsenal-profil efter episode
Men hvorfor er det så, at Arsenal ligger over Chelsea i Premier League-tabellen?
Det ville være oplagt at forestille sig, at det har noget med alfabetet at gøre. Som bekendt kommer A før C, men det er heller ikke her, at svaret ligger.
Den egentlige årsag skal findes i, hvad der skete på Stamford Bridge i den forgangne måned, hvor de to klubber mødtes.
Her blev det til 1-1, og da det er lige på de tre førnævnte metoder, der ellers tages i brug for at rangere holdene, skal årsagen findes her.
Arsenal scorede nemlig et mål på udebane i den indbyrdes kamp, og det er årsagen til, at The Gunners er en placering over Chelsea.
Chelsea har endnu til gode at møde Arsenal på udebane i indeværende sæson, og de har derfor ikke scoret mål på udebane mod Mikel Artetas mandskab.
Det eneste, der adskiller de to mandskaber, er derfor Gabriel Martinellis scoring i det 60. minut i opgøret den 10. november.
Tabellen ændrer sig dog nok snart formentlig, for der er hele 19 Premier League-kampe i denne uge.
Arsenal er værter for et opgør mod Manchester United på onsdag, inden man gæster Fulham søndag, mens Chelsea skal en tur til Southampton på onsdag, inden det gælder Tottenham på søndag.
Skulle det ske, at opgøret på Emirates Stadium mellem Arsenal og Chelsea også ender 1-1, skal der imidlertid tages en femte metode i brug for at afgøre rangeringen.
En metode, der kun kan tages i brug, hvis klubbernes afgørende position i ligaen kommer til at have indflydelse på titlen, nedrykningskampen eller europæisk kvalifikation.
Dén metode omhandler én playoff-kamp på en neutral grund. Vinderen skal findes i det opgør.
LÆS OGSÅ: Supercomputer sender mesterskabet til Liverpool
Der har endnu ikke været behov for en playoff-kamp, siden Premier League blev grundlagt i 1992.