Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kæmpe fyringsrunde rammer igen Manchester United

Af Morten Jørgensen
11.02.2025 Kl. 19:29

Siden Sir Jim Ratcliffes indtræden hos Manchester United er der blevet fyret en lang række ansatte, og det ser bare ud til at fortsætte med en ny fyringsrunde.

Det er Daily Mail, som nu kan fortælle, at Sir Jim Ratcliffe planlægger at fyre mere end 100 ansatte i den engelske klub for at give mere plads til investeringer på førsteholdet. 

Sidste år blev der fyret 250 ansatte i klubben, hvilket svarede til omkring en kvart del af den samlede arbejdskraft. Nu er der så yderligere en fyringsrunde på vej. 

Her lyder meldingen, at det drejer sig om, at der skal fyres mere end 100 ansatte – men samtidig nævnes det også, at antallet også er under 200 i alt. 

Inden Sir Jim Ratcliffe begyndte at fyre ansatte i Manchester United, havde klubben mere end dobbelt så mange ansat som rivalerne fra Manchester City. 

Hele idéen med at skære ned skyldes de regnskaber, som klubben har præsenteret de seneste år. Over 2,5 milliarder kroner har klubben således haft i underskud over de seneste tre år, og det skal der gøres noget drastisk ved. 

Læs også: Fem bud på en Salah-afløser

Sir Jim Ratcliffe har stadig store ambitioner for klubben, men det skal altså føres ud i livet ved hjælp af færre ansatte. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce