Kæmpe slag: Arsenal mangler endnu en stjernespiller imod Zagreb
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Arsenal skal i aftenens Champions League-opgør krydse klinger med Dinamo Zagreb, men det bliver fortsat med en hel håndfuld stjernespillere på skadeslisten.
Sådan lyder meldingen fra Mikel Arteta på et pressemøde ifølge BBC, hvor han giver den seneste status på skadessituationen. Der er både gode og knapt så gode nyheder at hente.
Arsenal må fortsat undvære stamspillerne Bukayo Saka og Gabriel Jesus. Men der er også malurt i bægeret i forhold til deres franske forsvarsgeneral.
LÆS OGSÅ: ‘Få dem væk’: Legende slagter tre United-stjerner
The Gunners må nemlig undvære William Saliba til aftenens opgør mod Dinamo Zagreb. Det bekræfter Mikel Arteta på et pressemøde. Han fortæller, at “Saliba udvikler sig i den rigtige retning” i forhold til at komme tilbage fra den baglårsskade, han pådrog sig mod Tottenham i sidste uge.
Men den franske stopper bliver ikke klar. Derfor bliver det formentlig Jurrien Timber, der bliver Gabriel Magalhães’ makker i midterforsvaret.
På den mere positive note, er både Riccardo Calafiori og stortalentet Ethan Nwaneri tilbage i træning og vil være tilgængelige til kampen.
LÆS OGSÅ: Ekspert med vild udmelding om Mohamed Salah
Den spanske manager ser da også frem til opgøret, hvor London-klubben skal fortsætte sin gode formkurve. Det handler om, at konsolidere sig i toppen af Champions League-gruppespillet.
– Indtil videre har vi gjort det rigtig godt. Vi står stærkt og det skal vi kapitalisere på hjemme (på Emirates, red.). Efter mange måneder med hårdt arbejde, er det vigtigt med en god præstation mod et godt hold, lyder det fra Arteta.
Kampen mellem Arsenal og Dinamo Zagreb starter kl. 21.00. Du kan følge opgøret på Viaplay.