Kæmpe United-kamp venter: Her er Carabao Cup-lodtrækningen
Tirsdag og onsdag blev der spillet kampe i Carabao Cup, og det betyder, at vi nu kender de otte hold, der er kvalificeret til turneringens kvartfinaler.
Alle deltagende hold, der ikke spiller i Premier League, er slået ud af turneringen, og det er derfor sikkert, at det bliver et Premier League-hold, der vinder årets turnering.
For ottendedelsfinalen blev endestationen for Preston, Stoke og Sheffield Wednesday, der alle måtte se sig slået af højere rangerende hold.
Læs også: Afsløring: Derfor sagde Liverpool nej til Amorim
Onsdag var Manchester United i aktion, da de hjemme mødte Mads Hermansens Leicester. En kamp, der blev spillet efter en tumultarisk United-uge, hvor klubben sagde farvel til Erik Ten Hag. Det betød, at manden i spidsen for holdet var Ruud van Nistelrooy, og han fik en rigtig, rigtig god debut som cheftræner for United.
For holdet vandt med hele 5-2 over Leicester i en kamp, hvor Ruud van Nistelrooy havde valgt at se bort fra både Rasmus Højlund og Christian Eriksen i startopstillingen.
Også Arsenal var i kamp, og her satte The Gunners sikkert Preston til vægs – Mikel Artetas mandskab vandt således med 3-0 over holdet fra The Championship.
Læs også: Stor taktisk gennemgang: Sådan spiller Amorim
Der var dømt storkamp i London, da Tottenham tog imod Manchester City. Her vandt Ange Postecoglous mandskab måske en smule overraskende over Pep Guardiola og Manchester City. 2-1 endte den kamp.
Tottenham kan se frem til endnu et stort opgør i næste runde, for her brager de sammen med Manchester United.
Du kan se hele lodtrækningen til Carabao Cupenss kvartfinale nedenfor.
Tottenham – Manchester United
Arsenal – Crystal Palace
Newcastle – Brentford
Southampton – Liverpool
Det er i dagene omkring den 17. december at Carabao Cuppens kvartfinaler spilles.