Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kan koste dyrt: Straf på vej til Erling Haaland?

Af Emil Plovgaard
04.12.2023 Kl. 11:22
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Opdatering 17.35: Her kan du læse, hvorfor Erling Haaland slipper for straf.

Erling Haaland var rasende efter søndagens kamp mellem Manchester City og Tottenham, som endte 3-3.

Det fik kampens dommer, Simon Hooper, da også at vide.

Årsagen til raseriet fra nordmanden skal findes i, at Hooper fløjtede af kampen ved et potentielt farligt angreb til Manchester City.

I første omgang blev der dømt fordel til Erling Haaland, efter der var blevet begået en forseelse på nordmanden.

Nordmanden var dog hurtigt på benene, og han sendte Jack Grealish i dybden, som fik en friløber.

Men så stoppede kampen dér.

Og det fik Haaland til at reagere på de sociale medier, ligesom han, sammen med flere City-spillere omringede dommerteamet.

Nu risikerer City-stjernen så også at få en straf. Det skriver den engelske avis The Times.

Det skyldes, at det er imod reglerne at benytte sig af uanstædigt sprogbrug på de sociale medier.

En sådan straf kan resultere i en bøde eller karantæne.

Sidstnævnte kan potentielt set koste Manchester City, der i forvejen må undvære Kevin de Bruyne. Flere stjerner er der ikke råd til at undvære i en sjældent set hård kamp om det engelske mesterskab.

Manchester City er på tredjepladsen med tre point op til Arsenal efter 3-3 mod Tottenham søndag aften. Pep Guardiolas mandskab har spillet uafgjort i de seneste tre kampe i Premier League.

Klubberne i Premier League er på vej til at smadre en rekord. Det kan du læse mere om her.

Annonce