Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kaoru Mitoma har fremtiden på plads

Af Emil Plovgaard
13.03.2025 Kl. 13:28

Kaoru Mitoma lader til at have fremtiden på plads.

Sådan lyder meldingen nu fra mediet Caught Offside.

LÆS OGSÅ: Kostede 887 millioner: Nu sælger Manchester City ham

Således er han tæt på at skrive under på en ny aftale med Brighton, der vil holde ham i klubben frem til sommeren 2030.

Det er en markant udvikling, da der ellers har været stor interesse for Kaoru Mitoma fra klubber som Manchester United, Liverpool og Chelsea.

Derudover er der angiveligt også interesse fra Bayern München og Paris Saint-Germain, mens Al-Nassr fra Saudi-Arabien tidligere har gjort et konkret forsøg udi at hente midtbanespilleren.

Den japanske landsholdsspiller har opnået stor succes i sin tid i Premier League, og det giver mening, at han nu tiltrækker sig interesse fra andre større klubber.

Fornemmelsen er dog, at Kaoru Mitoma vil binde sin fremtid til Brighton via en ny aftale inden for den nærmeste fremtid, og herefter er det uvist, om interessen fortsat vil være lige så voldsom.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Foto: Action Images via Reuters/Craig Brough

Mitoma menes at have en salgsværdi på 410 millioner kroner ifølge Brighton, og klubben fra den engelske sydkyst befinder sig snart i en stærk forhandlingsposition.

Mitoma ville også kunne blive et aktiv for store klubber, men Brighton fortsætter med at overpræstere i Premier League og vil helt sikkert kunne overtale japaneren til at blive.

United kunne godt bruge en kantspiller som Kaoru Mitoma lige nu, hvor Alejandro Garnacho ikke leverer, mens både Marcus Rashford og Antony er blevet udlejet og helt bestemt ikke er en del af cheftræner Rúben Amorims fremtidsplaner.

Chelsea kan se Mitoma som en opgradering til flere underpræsterende spillere, såsom Jadon Sancho, Pedro Neto og João Félix.

The Blues har tidligere handlet hos The Seagulls, hvor Moises Caicedo stikker ud som den helt store succes.

Slutteligt er der Liverpool, der kan få brug for en ny kantspiller, afhængigt af, hvad der sker med Mohamed Salah i de kommende uger og måneder, idet den egyptiske offensivstjerne har kontraktudløb til sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce