Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Dolberg sælges for 112 millioner

Af Emil Plovgaard
24.04.2025 Kl. 18:32

Kasper Dolberg stjal overskrifterne, da han leverede en storartet præstation for Anderlecht i 5-0-sejren over KAA Gent onsdag aften.

Annonce

Den danske angriber var på pletten med fire mål og bekræftede endnu engang sit værd for klubben fra Bruxelles.

Ifølge Anderlecht-journalist Jürgen Geril, der skriver for Het Nieuwsblad vil klubben lytte til bud på 15 millioner euro, 112 millioner kroner, for Kasper Dolberg.

– Dette er en spiller, som de absolut er nødt til at beholde.

– Hvad ville være et godt bud? 10-15 millioner euro?

– Send ham til Genk, og han vil score 25 mål, skriver Geril for avisen.

Kasper Dolberg skiftede til den lilla klub i sommeren 2023, og han har stadig kontrakt med klubben frem til sommeren 2027. Dengang kostede han 35 millioner kroner, så der venter potentielt set en stor fortjeneste for den belgiske hovedstadsklub.

Bolden er på Anderlechts banehalvdel, og ifølge Geril er det nødvendigt, at klubben sikrer sig kvalifikation til europæisk fodbold, hvis den skal holde på Kasper Dolberg.

Ifølge Geril vil den danske angriber passe fornemt ind i en mindre klub i en større liga, hvor der bliver spillet med lange bolde.

Med Dolbergs målnæse in mente venter der en spændende sommer for danskeren, der med sikkerhed har bejlere fra andre ligaer.

Artiklen fortsætter efter billedet

Kasper Dolberg sælges for det rette beløb.
Anderlecht’s Danish forward #12 Kasper Dolberg Rasmussen (R) celebrates with teammates after scoring a goal during a Belgian Pro League first division football match between RSC Anderlecht and KAA Gent, in Brussels on April 23, 2025. (Photo by BRUNO FAHY / Belga / AFP) / Belgium OUT

Tidligere på måneden skrev Het Laatste Nieuws desuden, at der var en stor sandsynlighed for, at Kasper Dolberg ville skifte klub til sommer.

Derudover kan målmanden Mads Kikkenborg, der også har dansk pas, ligeledes forlade klubben til sommer. Han sidder primært på bænken.

Samtidig forlyder det, at Manchester United har fundet afløseren for Christian Eriksen.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce