- Kasper Hjulmand lavede en kæmpe fejl
Kasper Hjulmand er fri på trænermarkedet i øjeblikket, og det har været tilfældet nogle måneder.
Kort efter sommerens EM-slutrunde valgte han nemlig at stoppe som dansk landstræner. Her var Danmark røget ud i 1/8-finalen mod Tyskland.
– Det har været en utrolig ære og privelegie at få lov til at være træner for vores alle sammens landshold igennem fire år. Jeg har givet alt, hvad jeg havde, for at opnå succes og for at få folket til at samle sig om holdet.
– Det at repræsentere sit land er det absolut største, jeg kan forestille mig, og jeg vil se tilbage på en fantastisk tid med stor opbakning til vores drøm. Når jeg ser to år frem mod VM, kan jeg mærke, at det vil være bedst for holdet, at der kommer et nyt ansigt og nye idéer til, som kan skrive et nyt stort kapitel for dette fantastiske hold, og derfor er det bedst, at en anden fører holdet videre.
– Det handler ikke om mig. Det handler om, hvad der er bedst for holdet, sagde Kasper Hjulmand dengang.
I forbindelse med EM var der en række diskussioner blandt de danske fans om, hvem der skulle have været udtaget til landsholdet. En af navnene, der blev bragt i spil var Matt O’Riley.
Den nuværende Brighton-spiller havde haft en storslået sæson i Celtic og trænede med landsholdet. Alligevel blev han dog siet fra i sidste øjeblik.
Det var en beslutning, som ekspert hos Viaplay, Brian Laudrup, kalder for en fejl.
– Jeg synes stadig, det var en kæmpe fejl, at han ikke kom med. Han var en af de spillere, der var i bedst form. Men jeg er sikker på, at vi nok skal komme til at se ham på det danske landshold, siger Laudrup.
Læs også: TV-oversigt for Premier League til jul og nytår
24-årige O’Riley har indtil videre kun spillet to landskampe for Danmark. Begge kampe er kommet med Kasper Hjulmand som landstræner.
Han var med på bænken i den seneste landskamp mod Serbien, hvor Brian Riemer var landstræner.