Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Hjulmand skal hyldes i Parken

Af Morten Jørgensen
13.11.2024 Kl. 12:44

På fredag vil Kasper Hjulmand blive hyldet i et udsolgt Parken, når Danmark spiller mod Spanien. 

Sådan skriver bold.dk onsdag formiddag, hvor meldingen også går på, at Simon Kjær også skal hyldes.

Læs også: Stort pres på Rasmus Højlund 

Efter sommerens EM-slutrunde stoppede Kasper Hjulmand som landstræner for Danmark efter fire år i spidsen. 

Den 52-årige fodboldtræner førte Danmark til en EM-semifinale og kvalificerede Danmark til både VM og EM efterfølgende. 

Nu kan han altså se frem til at blive hyldet foran mere end 30.000 mennesker i Parken på fredag. 

Det samme kan Simon Kjær, som også valgt at stoppe efter sommerens EM-slutrunde. Den tidligere landsholdsanfører har endnu ikke stoppet sin karriere, men på landsholdet er han færdig. 

Læs også: Sådan bør Danmark stille op mod Spanien

I en kort periode var han den spiller med flest landskampe for Danmark. Han opnåede i alt 132 landskampe i rødt og hvidt. Sidenhen er han dog blevet overgået af Christian Eriksen. 

Der er kampstart klokken 20.45 i Parken, og der er ingen meldinger om, hvornår Hjulmand og Kjær vil blive hyldet. På nuværende tidspunkt har DBU heller ikke meldt noget ud om det. 

Fra klokken 20.00 vil der være optakt til opgøret på TV 2. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce