Kasper Schmeichel om Cristiano Ronaldo: "Han er…"
Torsdag aften går det løs mellem Danmark og Portugal. Her ventes Kasper Schmeichel at starte inde.
I dagene op til har der været mange skriverier om Kasper Schmeichel, der har et meget særligt forhold til Portugal.
LÆS OGSÅ: BREAKING: Aftalen er på plads – nu forlader han Liverpool
Her boede han nemlig selv i perioden fra 1999 til 2001, og det er noget, som den 38-årige målmand ser tilbage på med gode minder.
Dengang repræsenterede hans far, Peter Schmeichel, den portugisiske hovedstadsklub Sporting CP.
Kasper Schmeichel afslører desuden, at han har et særligt forhold til Cristiano Ronaldo.
– Det er særligt at spille mod et land, hvor man selv har boet. Portugal vil altid være noget særligt for mig og min familie. Det var begyndelsen af min fodboldkarriere, og det var en god tid i mit liv. Det var, hvor jeg havde den første oplevelse af at være en del af et hold (på Estoril Praias ungdomshold, red.).
– Jeg kan huske, da min far var hos Sporting, at der var snak om en fra ungdomsholdet, en særlig spiller. Den spiller var Cristiano Ronaldo. Jeg spillede mod ham et par gange. Vi plejede at bo i samme by, og vores børn gik på samme skole.
– Han er rar, åben og en venlig person. En af de bedste fodboldspillere, der nogensinde har været. Jeg har et godt forhold til ham, men jeg håber, at i morgen (i dag, red.) at det ikke er tilfældet, fortæller Kasper Schmeichel ifølge Mais Futebol.
Portugal og Danmark mødes i Parken torsdag klokken 20.45. På søndag er der returopgør i Lissabon.