Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kasper Schmeichel trækker overskrifter igen

Af Alexander Walther Petersen
19.02.2025 Kl. 08:30

Kasper Schmeichel leverede en mageløs præstation for Celtic tirsdag aften i Champions League mod de tyske giganter fra Bayern München.

Den danske landsholdsmålmand noterede sig for flere store redninger i løbet af 1-1 kampen.

Det var først i de døende sekunder, at den 38-årige keeper måtte se sig passeret af indskiftede Alphonso Davies. Canadieren tacklede nærmest bolden i mål, selvom Schmeichel netop havde disket op med en klasseredning.

1-1 resultatet sender Vincent Kompanys tropper videre med en samlet 3-2 sejr, men Kasper Schmeichel forlod banen som én af de bedste. Det høster nu store overskrifter i flere medier.

Daily Mail bedømmer danskerens præstation til 8,5/10 og skriver:

– Stor selvtillid med sine aflevering nede bagfra og stod bag et par store redninger. Virkelig uheldig i forbindelse med udligningen.

The Scotsman taler også i rosende vendinger om Kasper Schmeichel, der får karakteren 9/10. De beskriver ham blandt andet som ‘bundsolid’.

Efter kampen på Allianz Arena fortalte den tidligere Leicester-keeper, at Celtic bestemt kan være stolte af deres europæiske kampagne.

– Jeg er ikke sur, men jeg er skuffet. Når vi lige træder et skridt tilbage de næste par dage, så kan vi bestemt være stolte af det, som vi har præsteret i Champions League.

– At spille uafgjort med Bayern München, og være utilfreds med det, siger meget om hvor langt vi er kommet, lød det blandt andet fra Kasper Schmeichel efter kampen til Viaplay.

Du kan høre hele interviewet med den danske landsholdskeeper øverst i artiklen.

LÆS OGSÅ: Salah i Liverpool-exit? – En trist dag nærmer sig

Preben Elkjær roser Kasper Schmeichel

I Champions League-studiet i sidste uge på Viaplay roste Preben Elkjær desuden den danske keeper, der på trods af de 38 år er i en god forfatning.

– Ja, han (Kasper Schmeichel, red.) har jo passet på sig selv. Det må vi sige, selvom 38 år for en målmand ikke er alverden.

Men han har passet på sig selv, og hvis han stadig har sulten, som vi ved han har, så er det et fint sted at være lige nu. På et rigtig godt fodboldhold, der vinder stort set alle deres kampe i den hjemlige liga.

– Han har lige forlænget også, så de er glade for ham. Schmeichel er også en god keeper, så bliv ved med det, fortæller Preben Elkjær i Viaplay-studiet efter kampen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce