Kasper Schmeichel vækker opsigt
38-årige Kasper Schmeichel har efterhånden haft en lang og glorværdig karriere, hvor han har optrådt for et hav af europæiske klubber.
I øjeblikket gør han det strygende i skotske Celtic, hvor han har været førstevalget mellem stængerne siden sommerskiftet fra Anderlecht sidste år.
Nu forholder den danske landsholdsspiller sig til, hvem han mener, der er den bedste keeper i Premier League-regi.
– Jeg synes, at både Ederson og Alisson er meget gode målmænd. Men jeg har altid haft et blødt punkt for Ederson, fordi jeg mener, at han ændrede spillet med hensyn til at spille bolden ud fra målet. Det var ikke bare på samme facon som Manuel Neuer – for med Ederson var det næsten ren poesi, understreger Kasper Schmeichel i et længere interview med The Overlap.
LÆS OGSÅ: Jürgen Klopp kan hjælpe Liverpool med kæmpe transfer
Kasper Schmeichel var en nøglefigur for Leicester igennem flere sæsoner, hvor han blandt andet vandt Premier League-titlen tilbage i 2015/16-sæsonen. Da han vogtede buret for The Foxes husker han i den grad, hvordan de ændrede deres måde at spille på, når de stod overfor Manchester City.
– Jeg kan huske, at jeg spillede mod ham (Ederson, red.), da jeg var i Leicester. Manchester City var det eneste hold, vi ikke gik i højt pres mod. For hvis du ville presse Ederson, ville han bare aflevere den til David Silva eller Kevin De Bruyne. Han er i stand til at lave disse latterligt gode afleveringer, siger Celtic-keeperen.
Samtidigt forlyder det, at Jesper Lindstrøm, der er udlejet til Everton, har planer om at foretage et klubskifte. Læs mere om den historie her.