Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Katastrofalt: Den dårligste debut i Champions League-historien?

Af Alexander Walther Petersen
30.01.2025 Kl. 07:33
TRANSFER LIVE

Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.

Den blot 18-årige Amara Nallo fik sig noget af en forskrækkelse, da han onsdag aften debuterede i Champions League for Liverpool.

Efter 83 minutter blev englænderen sendt på banen, hvor han erstattede Jayden Danns. Men blot 240 sekunder efter indskiftningen, gik det helt galt for forsvarsspilleren.

Amara Nallo mistimede en forsvarsaktion fuldstændig, hvilket resulterede i et direkte rødt kort. På daværende tidspunkt var Liverpool bagud med 3-2 til PSV, som også endte med at blive slutresultatet.

LÆS OGSÅ: Chido Obi-Martin trækker overskrifter

Efter kampen reagerede den hollandske cheftræner Arne Slot på situationen.

– Det er grusomt, men han har aldrig spillet førsteholdsfodbold før. Det er svært at få sin debut i Champions League. Han mistimede situationen, og det er forhåbentligt noget, som han kan lære at undgå fremadrettet.

– Det er aldrig sjovt, når man får en Champions League-debut, men man må forlade banen et par minutter senere. En karriere er ikke en dans på roser, den har også negative sider. Jeg er sikker på, at han kommer til at spille i turneringen igen, lyder det fra The Reds’ cheftræner, Arne Slot ifølge BBC.

Liverpool slutter alligevel som vinder af Champions League-ligaspillet med 21 point efter otte spillede kampe.

LÆS OGSÅ: Ærlig Pep Guardiola sender klar besked

Nu venter formstærke Bournemouth i Premier League på lørdag. Kampen bliver spillet på The Cherries’ hjemmebane i form af Vitality Stadium.

Øverst i artiklen kan du se alle højdepunkter fra kampen mellem PSV og Liverpool, som hollænderne vandt 3-2. Til sidst i videoen finder du hændelsen, der førte til det røde kort til Amaro Nallo.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce