Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kevin De Bruyne siger ja til ny rolle

Af Morten Jørgensen
26.02.2025 Kl. 15:38

Kevin De Bruyne kan se frem til at få en ny rolle i Manchester City, hvis belgieren forlænger sin kontrakt med klubben. 

Midtbanespilleren har de seneste sæsoner døjet med en række skader, og særligt i denne sæson har han også kæmpet med at levere gode præstationer, når han har været klar. 

Senest spillede han en skidt kamp mod Liverpool i weekenden, hvor det var tydeligt, at han ikke længere er den samme spiller, som i årevis var blandt verdens bedste midtbanespillere. 

Til sommer udløber hans kontrakt med Manchester City, og lige nu er det stadig uvist, hvad der kommer til at ske. 

Kevin De Bruyne er rigtig tæt med Pep Guardiola, men selv den spanske manager er nu tøvende over for at benytte ham så ofte som tidligere. 

Ifølge The Times er han med på, at han skal have en ny rolle hos Manchester City, hvis han forlænger. 

Han har været klubbens bedst betalte spiller, indtil Erling Haaland overtog den plads for nylig. Hvis han forlænger, vil han gå markant ned i løn. 

Samtidig vil han også få en langt mindre rolle på holdet fremover, og det er han klar til at acceptere. 

Læs også: Rasmus Højlund skal sælges

Klubben har dog ifølge det britiske medie dog stadig ikke besluttet, om han skal tilbydes en ny kontrakt. Forventningen er dog, at der bliver truffet en beslutning i løbet af de kommende uger.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce