Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar melding om Guardiola

Af Christian Frese
09.11.2024 Kl. 14:46

Tidligere på ugen skrev The Athletic, at det brasilianske fodboldforbund har kontaktet Pep Guardiola.

Men det er ikke sandt. Det fortæller forbundets præsident, Ednaldo Rodrigues, til ge.globo.

– Jeg er helt enig i, at Guardiola er en af verdens bedste trænere, men vi har ikke på nogen måde rakt ud til ham. Vores landstræner er Dorival Junior, siger Rodrigues.

Guardiola selv har ikke kommenteret rygterne.

Før Pep Guardiola kom til Manchester City havde han stor succes i først FC Barcelona og siden Bayern München. Hans nuværende City-aftale udløber til sommer.

Brasilien har langt fra imponeret i kvalifikationen til det forestående VM under Dorival Júnior. Tre sejre i de seneste fire kampe har bragt holdet tilbage i en udmærket position, men før det så det skidt ud for den stolte fodboldnation.

Holdet har fortsat seks point mindre end Argentina i kvalifikationspuljen. Dog er der også fem point ned til Venezuela på den postion, der lige netop ikke giver en billet til VM.

For Guardiola venter lørdag en udekamp mod Brighton i Premier League. Den sparkes i gang kl. 18.30 dansk tid. Manchester City er inde i en skidt periode efter nederlag til Bournemouth og Sporting.

Læs også: Stemmerne til Ballon d´Or afsløret

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce