Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klar tale: Håber ikke han bliver dansk landstræner

Af Morten Jørgensen
15.10.2024 Kl. 12:08

Der lader ikke til at være nogen særlig stor opbakning til Brian Riemer som dansk landstræner.

Det seneste døgn har vi således kørt en afstemning på vores Instagram-profil. Her har det været muligt at stemme på, om man håber at se Brian Riemer som landstræner eller ej.

Læs også: Manchester United fyrer Sir Alex Ferguson

Af de adspurgte er der kun 24 procent som håber at få Brian Riemer som permanent dansk landstræner.

Hele 76 procent håber derimod ikke, at den tidligere Brentford-assistent kommer til at stå i spidsen for Danmark.

46-årige Brian Riemer er ifølge bold.dk i dialog med DBU om jobbet som landstræner, som både Thomas Frank og Brian Priske har sagt nej til.

Tidligere er det også kommet frem, at Ole Gunnar Solskjær ikke ønsker at gå videre i samtalerne med DBU.

Det danske fodboldforbund har tidligere meldt ud, at man regner med at have en afklaring på plads inden årets udgang.

Tiden vil vise, om det bliver Brian Riemer, som får jobbet. Han blev i sidste måned fyret som cheftræner for belgiske Anderlecht.

Gennem årene har han også samlet erfaring som ungdomstræner og assistent hos FC København. Han har kun omkring to års erfaring som cheftræner.

I videoen øverst i artiklen kan du høre, hvordan Per Frimann og Francis Dickoh vil karakterisere Brian Riemer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce