Klopp afslører: Ville have hentet disse tre stjerner til Liverpool
Jürgen Klopp har peget på de tre spillere, han ville have hentet til Liverpool, hvis Premier League-klubben havde haft ubegrænsede midler til rådighed i hans tid i klubben.
Klubben fra Merseyside er en af de rigeste klubber i England og har da også spenderet store summer på spillere som Virgil van Dijk og Darwin Núñez.
LÆS OGSÅ: Thomas Frank i svime: Jeg har aldrig set noget lignende
Alligevel har klubber som Chelsea, Manchester United og Manchester City, hvad angår nettoforbrug.
Klubbens ejere, Fenway Sports Group, har kørt med en model om økonomisk bæredygtighed siden overtagelsen i 2010.
Siden 2020 har Liverpool blot haft det 14.-største nettoforbrug af alle klubber i Premier League, og det står derfor klart, at der skal sælges spillere, før klubben kan købe.
Det var samme model, som klubben fulgte i 2018, da Philippe Coutinho forlod klubben for over 900 millioner kroner, mens Virgil van Dijk og Alisson Becker inden for de kommende seks måneder blev hentet til klubben.
Jürgen Klopp var ofte vokal i sin opbakning til klubbens stil på det område, men han tilkendegav også ved flere lejligheder, at det var svært at hamle op med de største konkurrenter.
I forbindelse med en begivenhed i M&S Bank Arena i Liverpool, fortalte Klopp hvilke tre spillere, han gerne ville have hentet til The Reds, hvis det havde været muligt.
– Kan I forestille jer Liverpool som en klub med ubegrænsede midler til rådighed?.
-Forestil jer, at Kylian Mbappé skiftede hertil. Forestil jer, at Jude Bellingham kom hertil og Erling Haaland, fortalte Klopp.
Klopp indrømmede dog også, at det ikke var Liverpools vante måde at agere på.
– Det er bare ikke os. Det passer os bare ikke. Vi vandt, hvad vi vandt, og vi gjorde det på Liverpool-måden, lød det videre fra tyskeren.