Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp bekræfter: Liverpool ramt af tre nye skader under United-opgør

Af Emil Plovgaard
17.03.2024 Kl. 21:10
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Jürgen Klopp ærgrer sig over udfaldet af kampen mod Manchester United søndag aften.

Det blev et dyrt bekendtskab at møde Manchester United for Liverpools vedkommende.

Ikke bare røg klubben ud af kvartfinalen i FA Cuppen.

Nu er der kommet flere skadeskvaler at forholde sig til.

For klubbens 56-årige manager, der rasende udvandrede fra et interview søndag aften, gav nemlig også en opdatering vedrørende skadessituationen.

LÆS OGSÅ:

Se det her: Rasende Klopp forlader interview

‘Dumme fejl’: Legende revser United-spiller

Karakterbog: United videre efter stort drama – én dumper

Og her kunne han fortælle, at Liverpool er løbet ind i tre nye skader undervejs i opgøret mod Manchester United.

Således er Luis Díaz, Cody Gakpo og Darwin Núñez alle blevet skadede.

– Nu går drengene på landsholdspause, og vi håber, at de kommer tilbage i god behold.

– Lucho (Luis Díaz, red.) kunne mærke sin lyske og Darwin noget i sit baglår. Cody drejede om på anklen. De spiller igen om fire eller fem dage. Det er helt skørt.

– Forhåbentlig kan vi afslutte sæsonen på god manér. Jeg føler virkelig med vores folk, siger Klopp i et interview med ITV efter kampen ifølge Daily Mirror.

Liverpool gik ind til søndagens møde som favoritter, men allerede inden kampen var klubben hårdt ramt af skader.

Alisson Becker, Trent Alexander-Arnold, Curtis Jones, Ibrahima Konaté, Diogo Jota, Thiago Alcantara og Joel Matip glippede alle kampen som følge af skader.

– Vi har haft en intens sæson indtil videre. Man bliver bare nødt til at tælle de kampe, vi har haft, og i dag var også hård.

– United tog mange risici, og det respekterer jeg til fulde. Beslutningstagen blev ikke bedre, efterhånden som kampen skred frem. Tillykke til United for at være i semifinalen, lyder det videre fra Klopp.

Annonce