Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopp får gyldent håndtryk af Liverpool

Af Morten Jørgensen
28.02.2025 Kl. 20:39

Det er blevet afsløret, at Jürgen Klopp og tyskerens stab fik et gyldent håndtryk, da de sidste år forlod Liverpool. 

Fredag formiddag har Liverpool præsenteret sit årsregnskab for 2023/24-sæsonen, og det var med et kæmpe underskud.

515 millioner kroner gik den engelske storklub i minus, og en del af underskuddet skyldes en større udbetaling til Jürgen Klopp og staben, der forlod klubben efter sidste sæson. 

Ifølge The Athletic endte Klopp og de andre, der forlod Liverpool, med at modtage 87 millioner kroner. 

Foruden Klopp var det også Pep Lijnders, Peter Krawietz, Vitor Matos, John Achterberg, Jack Robinson, Andreas Kornmayer og Andreas Schlumberger, som forlod klubben. 

De havde stadig tid tilbage af deres kontrakt med Liverpool, da de forlod klubben efter sidste sæson. Det blev de altså kompenseret for at klubben. 

Alt i alt brugte klubben 5,4 milliarder kroner på administrative omkostninger i den forgangne sæson. Det dækker over blandt andet over lønninger til spillere og stab. 

I løbet af seks år er klubbens administrative omkostninger steget med 88 procent ifølge The Athletic. 

Læs også: Stjernespiller forlader Liverpool

Klubbens lønudgifter er i samme periode steget med 86 procent, og der er i alt 1011 ansatte i klubben på nuværende tidspunkt. Det regnes som en af de højeste antal ansatte i Premier League.

Annonce