Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klopps første Liverpool-signing: Sådan gik det

Af Emil Plovgaard
19.05.2024 Kl. 11:03

Mange spillere er røget ind og ud af vagten under Jürgen Klopps tid som manager i Liverpool.

Den i dag 56-årige tysker ankom til The Reds i oktober 2015.

Men hans første signing i klubben blev ikke den store succes.

I januar 2016 hentede Jürgen Klopp sin første spiller til Liverpool i form af den serbiske midtbanespiller Marko Grujic, der blev hentet til klubben fra Røde Stjerne i hjemlandet.

44 millioner kroner lød overgangssummen på, og der var fra Liverpool-fansene store forventninger til, at Grujic kunne blive det næste store talent til at udvikle sig under Klopps vinger.

Som januarsigning blev han tilbageudlejet til Røde Stjerne for den resterende del af den kommende sæson, og det serbiske mesterskab blev hevet hjem.

Da han vendte tilbage til Liverpool i sommeren 2016, viste han lovende takter i løbet af pre-season, hvor han blandt andet scorede i 4-0-sejren over FC Barcelona på Wembley.

Herfra skulle tingene dog forandre sig til det værre, og debuten resulterede i et 2-0-nederlag til Burnley på Turf Moor.

En baglårsskade holdt serberen ude i størstedelen af sæsonen, og den efterfølgende sæson blev ikke meget bedre for Grujic.

Han havde svært ved at vippe Georginio Wijnaldum, James Milner og Jordan Henderson ud af startopstilling, og hans spilletid blev begrænset til pokalkampe.

I vintervinduet blev han lejet ud til Cardiff, som han hjalp med at rykke op i Premier League.

Og det var måske det bedste minde fra serberens tid i England, hvor det i alt blev til 16 kampe for Liverpool.

Selvom Grujic ikke blev nogen stor succes, fortalte Jürgen Klopp i vinteren 2018, at man savnede serberen, som netop var blevet udlejet til Cardiff.

– Vi savner ham allerede i truppen, fordi han har udviklet sig så fantastisk.

– Men på grund af den kvalitet, vi allerede har i truppen, er det ret ofte sket, at han end ikke har været en del af truppen.- Det er ikke rart, og han har brug for de 20 kampe i Championship. Jeg er virkelig glad på hans vegne, lød det dengang fra Klopp ifølge WalesOnline.

Han blev også lejet ud til Hertha Berlin, hvor han gjorde det så godt, at lejeopholdet blev forlænget til at vare to sæsoner.

Yderligere et lejeophold blev en realitet, da han drog til FC Porto, som besluttede sig for at gøre aftalen permanent i sommeren 2021.

I forbindelse med salget modtog Liverpool 91 millioner kroner, og man mere end fordoblede derfor de penge, der blev givet for at hente Grujic til klubben.

Vel at mærke, uden at Grujic havde gjort sig særlig bemærket i de fem år, hvor han var på kontrakt hos The Reds.

Jürgen Klopps 10 værste signings i Liverpool-tiden er blevet rangeret. Læs mere her.

Læs også: Seks Klopp-stats du ikke kendte til

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce