Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Klubejer bekræfter fyring: Han bliver vores nye manager

Af Jeppe Augustsen
05.12.2023 Kl. 13:27

I går kom meldingen om, at Paul Heckingbottom ville blive fyret fra sin managerpost i Sheffield United.

I skrivende stund er der endnu ikke kommet en bekræftelse på klubbens hjemmeside, men Sheffield United-ejer, Abdullah Bin Mosaad Al Saud, har i dag oplyst, at samarbejdet ophører.

Det har han meddelt i et interview med talkSPORT.

– Jeg har blandede følelser om at lade Paul gå. Jeg har virkelig stor respekt for Paul og alt, hvad han har gjort for klubben. Han er en meget elegant fyr. Jeg har været i klubben i fem år, og vi skiftede en manager, og det var Slavisa Jokanovic, så vi tror på at holde fast i manageren og støtte ham, siger Abdullah Bin Mosaad til talkSPORT.

– Men efter de seneste kampe har jeg følt, at det var en nødvendig beslutning, og afløseren har gjort store ting for klubberne og kender klubben. Så på den måde har jeg det godt med beslutningen, men jeg har virkelig en enorm respekt for Paul.

Sheffield United-ejeren har også bekræftet, at det bliver Chris Wilder, der vender tilbage til klubben og overtager roret.

– Chris er meget optimistisk, at han kan redde sæsonen. Han tror ikke det bliver let, men han ser det som muligt, lyder det fra ejeren.

Annonce