Kold skulder til Thomas Frank: Storklub vælger ham fra
Thomas Frank har haft så stor succes med Brentford i de seneste sæsoner, at han er blevet rygtet til større adresser.
Flere Premier League-klubber skal have ny manager inden længe.
Brighton, Manchester United og Chelsea har alle haft den danske cheftræner inde i billedet.
Men nu forlyder det, at sidstnævnte vælger ham fra.
Således skriver mediet Football Insider, at to managere er tilbage i kandidaturet om at blive Chelseas nye manager.
Det bliver enten Kieran McKenna fra Ipswich eller Enzo Maresca fra Leicester, forlyder det.
38-årige McKenna er eftertragtet, hvor Brighton ligeledes lurer på nordireren. Det samme gør Manchester United, der kan forsøge at lokke ham tilbage, såfremt Erik ten Hag bliver fyret.
44-årige Maresca har også store beundrere iblandt Chelsea-ledelsen.
For begge managere gælder det, at de har ført deres klubber til oprykning til Premier League i den netop overståede sæson.
Maresca ankom til Leicester ovenpå nedrykningen sidste sommer. Inden da havde han arbejdet som assistenttræner under Pep Guardiola hos Manchester City.
Leicester scorede i sæsonen i gennemsnit 1,93 mål pr. kamp, mens man omvendt blot lukkede 0,89 mål ind pr. kamp. I alt blev det til 97 point i The Championship.
McKenna ankom til Ipswich i 2021, efter at han inden da havde arbejdet som assistenttræner i Manchester United under skiftende managere i form af José Mourinho, Ole Gunnar Solskjær og Ralf Rangnick.
Ipswich scorede i gennemsnit to mål pr. kamp i den afsluttede Championship-sæson, mens man lukkede 1,24 mål ind pr. kamp.
Thomas Frank har dog også allerede sikret sig et nyt job.