Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kommentar: Denne regel skal laves om øjeblikkeligt

Af Jeppe Augustsen
17.01.2023 Kl. 13:43
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Denne kommentar er skrevet af Jeppe Augustsen.

Først og fremmest vil jeg gerne slå fast, at alt i fodbold ikke skal være sort/hvid. Det kan det ikke være, fordi der er så mange delte meninger og holdninger til, hvordan fodbold skal spilles, eller om den er en fair tackling eller ej.

Derfor er der også forskellige holdninger til, hvor meget der skal til, før en spiller kan gå i græsset og eksempelvis få tilkendt et straffespark. Det er ikke lang tid siden, at man så utallige straffespark i Premier League, fordi en spiller blev snittet og gik i græsset. Heldigvis reagerede Premier League på dette, og nu skal der – i de fleste tilfælde – mere til for at få et spark fra pletten.  

I weekenden udspillede der en situation, som igen ikke er sort/hvid, men har skabt meget debat. Nemlig Manchester Uniteds mål til 1-1 i kampen mod Manchester City, hvor Bruno Fernandes sendte bolden i nettet. Målet kan man se her

Først blev målet annulleret for offside, men efter et gennemtjek hos VAR, hvor man kunne slå fast, at Marcus Rashford ikke rørte bolden eller forhindrede modstanderen i at få fat i bolden, blev mål anerkendt – til stor frustration hos Manchester City-spillerne.

Efterfølgende er spørgsmålet så: Vil man aldrig interagere/deltage i spillet, hvis man hverken rører bolden eller er til forhindrelse for en modstander? Det vil altid være en vurderingssag, og efter dette mål er der delte meninger om Marcus Rashfords påvirkning på Manchester City-spillernes ageren efter bolden samt Edersons tanker om, hvem der afslutter. 

LÆS OGSÅ: Fra Superligaen til Premier League: Her er de 10 største transfers

Men det er ikke dén regel, som jeg mener, man bør lave om.

Ovenstående situation leder til en potentiel situation, som er set før i Premier League-sammenhæng.

Lad os for en stund glemme, at Bruno Fernandes var der, og det samme gælder Kyle Walker. Marcus Rashford var alene mod mål med Manuel Akanji efter sig. Bolden er inde i feltet, og Manuel Akanji forsøger at tackle bolden, men rammer den ikke. Tilgengæld rammer han Marcus Rashford, som ikke rørte bolden og efter følgende gik i græsset. Hvad var der så sket? Straffespark. 

Ifølge dommerekspert Dale Johnson står der i fodboldloven, at der i så fald vil blive begået en forseelse af Manuel Akanji inden offside-forseelsen var sket, fordi Marcus Rashford ikke har rørt bolden. 

Efter min mening er den regel helt på månen.

LÆS OGSÅ: United-talent forlænger kontrakten – scorer vild lønforhøjelse

Man bør ikke kunne udnytte at være i en strafbar position, fordi linjedommerne ikke længere har det samme mod – og i flere tilfælde er det forståeligt, når det er så tæt – til at løfte flaget for offside. 

Er man i offside-position og har til fulde hensigt at spille chancen, bør man ikke kunne få den kæmpe fordel, at der er en chance for at få et straffespark.

Den regel bør laves om hurtigst muligt.

LÆS OGSÅ: Transferrekord på vej? Tottenham vil bruge 815 mio. kr. på VM-stjerne

Annonce