'Komplet': Denne Liverpool-spiller hyldes efter sejr
Liverpool tog endnu en sejr, da de søndag besøgte Leicester på King Power Stadium.
Det var Trent Alexander-Arnold, der scorede The Reds’ mål i kampen.
Et mål, hvor der var en helt særlig detalje i spil.
Efter kampen er der da også store roser til Alexander-Arnold – men han er ikke alene.
For også Alexis Mac Allister, Liverpools argentinske midtbanemotor, får flotte ord med på vejen efter sin indsats i søndagens kamp.
– Dikterede fra en dyb position og gik fysisk til den, når det var nødvendigt.
– Mac Allister er virkelig ved at blive en komplet midtbanespiller, og han er så vigtig for det her hold, skriver Goal.
Den 26-årige argentiner bedømmes desuden til karakteren 8/10. Det er der kun én anden Liverpool-spiller, der gør efter søndagens kamp, og det er Trent Alexander-Arnold.
Alexis Mac Allister kom til Liverpool fra Brighton i 2023. Han har tidligere repræsenteret Argentinos Jrs. og Boca Juniors. Mac Allisters aftale med The Reds løber frem til sommeren 2028.
Midtbaneprofilen er i indeværende sæson noteret for 32 kampe i Premier League med fire mål og fire assists til følge.
Liverpools næste kamp venter den 27. april. Her bliver de på Anfield, når Ange Postecoglous Tottenham Hotspur kommer på besøg i Premier League-regi.