Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Konkurrence til De Gea - United vil aktivere frikøbsklausul på 75 millioner

Af Emil Plovgaard
25.04.2023 Kl. 17:51
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United ønsker at hente målmanden Dominik Livakovic i Dinamo Zagreb.

Det skriver det kroatiske medie Jutarnji.

Livakovic har en frikøbsklausul på 75 millioner kroner i sin kontrakt, og den skulle De Røde Djævle tilsyneladende være klar til at aktivere.

LÆS OGSÅ: Liverpool lurer på City-spiller

David de Gea er på det seneste kommet i vælten efter en række undervældende præstationer, blandt andet i 0-3-nederlaget i Sevilla. Bedre blev det dog i søndagens FA Cup-semifinale mod Brighton, hvor han holdt buret rent og holdet tilmed avancerede til finalen via straffesparkskonkurrence.

I sejren på Wembley, blev De Gea dog beordret til at spille anderledes, end hvad Erik ten Hag reelt ønsker; nemlig at målmanden er i stand til at fungere som en 11. markspiller på holdet, og at vedkommende er god med fødderne.

28-årige Livakovic er det klare førstevalg hos Dinamo Zagreb, men han ønsker dog en årlig løn på 8,5 millioner kroner fremover, og det vil den kroatiske hovedstadsklub ikke gå med til. Det skulle dog ikke blive noget problem på Old Trafford.

Det er endnu uvist, om United vil hente Livakovic som nyt førstevalg mellem stængerne, eller om han skal være med til at tilbyde konkurrence til De Gea.

Livakovic leverede også fornemme præstationer ved VM-slutrunden sidste år, hvor Kroatien nåede hele vejen frem til semifinalen og snuppede bronzemedaljer.

LÆS OGSÅ: United har holdt samtaler med VM-stjerne

LÆS OGSÅ: Nu ændres tidspunktet for FA Cup-finalen

Annonce