Kontant melding fra Thomas Frank
Kunne du tænke dig at eje et stykke fodboldhistorie? Hos PLBOLD finder du 40 FANTASTISKE FORTÆLLINGER af fodboldhistoriker Michael Kjærbøl, en bog fyldt med spændende fortællinger fra fodboldens verden. Det er den perfekte gave til dig selv eller en anden fodboldfan. Bestil den her.
Thomas Frank og Brentford måtte se sig slået, da de søndag besøgte Stamford Bridge.
Her var det Enzo Marescas mandskab, der tog alle tre point med fra kampen, der endte 2-1 efter scoringer af Marc Cucurella og Nicolas Jackson.
Førstnævnte, Marc Cucurella, kom dog i vælten for andet end sin scoring.
For undervejs var den spanske landsholdsspiller flere gange involveret i kontroversielle situationer, og efter slutfløjt modtog han tilmed et rødt kort.
På bagkant kom Thomas Frank da også med en noget kontant melding i retning af Chelseas europamester.
– Jeg synes, Cucurella er en topspiller, han gør det godt.
– Men jeg kan ikke lide det, når spillere går til jorden og tager sig til ansigtet. Det vil jeg sige til Cucurella, for jeg har stor respekt for ham, lyder det fra Thomas Frank ifølge Football London.
Marc Cucurella spillede hele kampen for Chelsea, men nu ser det altså ud til, at The Blues må undvære ham. Han fik således et rødt kort efter slutfløjt.
Læs også: De viser interesse for Christian Eriksen
Brentford skal i aktion igen onsdag. Her venter Carabao Cuppens kvartfinale, hvor Thomas Franks mandskab skal en tur til Newcastle. I weekenden er det igen Premier League, der er på plakaten, når Nottingham Forest kommer på besøg i London.