Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kontroversielt kald i vente? England bør droppe stjerne

Af Emil Plovgaard
11.07.2024 Kl. 19:24

Harry Kane er topscorer for England ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland.

Han har nettet tre gange, og det bringer ham op på lige fod med fire andre i kampen om Den Gyldne Støvle.

Målene tæller blandt andet et straffespark mod Holland, som hjalp The Three Lions til finalen, hvor man søndag møder Spanien.

Men den overordnet præstation har efterladt meget tilbage at ønske fra Bayern München-stjerne, der blandt andet har mødt kritik for sin form og manglende bevægelse i feltet.

Onsdag erstattede Ollie Watkins den 30-årige Kane, og han viste øjeblikkeligt, hvorfor det var en god idé, da han sendte England foran med 2-1, som også blev kampens endelige stilling.

Den tidligere assistenttræner for Manchester United, Rene Meulensteen, fortæller nu, at han mener, Kane bør droppes til søndagens finale.

– Hvorfor vil Gareth ikke overveje at bænke Kane? Hvis man vil gøre Spanien fortræd, har man brug for friske ben.

– Man har brug for energi. Intensitet. Så hvis man begynder med en anden angriber, så holder man Harry på bænken, for hvis spillet går i stå i anden halvleg, så kan man bringe ham ind til slut, lyder det fra Meulensteen til talkSPORT.

Den tidligere Crystal Palace-ejer Simon Jordan tror dog, at den engelske landsholdsanfører er at finde fra start i søndagens finale.

– Tror du virkelig, at der er nogen som helst mulighed for, at Kane ikke starter inde søndag? Virkelig, lød det fra Jordan, hvortil Meulensteen svarede.

– Nej, men jeg tænker bare som landstræner. Jeg ville have friske stænger oppe foran, og jeg ville være sikker på, at jeg ville have spillere der og på midtbanen, som ville være i stand til at knuse Spanien, siger hollænderen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce