Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kostede 638 millioner: Arsenal-flop overvejede at stoppe karrieren

Af Emil Plovgaard
20.07.2024 Kl. 15:45

Arsenal gav 638 millioner kroner for ham i sin tid.

Men det var ikke meget, klubben formåede at få ud af ham. Og han blev kaldt det største flop i Premier League-historien.

Læs også: BREAKING: Chido Obi-Martin indgår aftale

Nu fortæller ivorianske Nicolas Pepe, hvordan kritikken påvirkede ham, selvom han forsøgte at undvige den.

– Det var nærmest en ydmygelse. Jeg kiggede ikke meget på de sociale medier, men min bror fortalte mig om, hvad folk skrev. Det påvirkede mig ubevidst.

– Det kom også fra medier eller visse medlemmer af klubben. De indså ikke, at det kan have en indflydelse på ens mentale helbred, familien og præstationen.

– De eneste folk, der altid har bakket op om mig, er Arsenal-fansene.

– Hos Arsenal oplevede jeg en form for traume, som om, min lidenskab blev flået fra mig. Jeg væmmedes over fodbolden. Jeg tvivlede mig selv til et punkt, hvor jeg tænkte på at sige stop til det hele.

– Jeg undrede mig over, hvordan de kunne være så hensynsløse i deres angreb på mig. De kaldte mig sågar det største flop i Premier Leagues historie. Men jeg nægtede at give op, siger Pepe i et interview med L’Equipe.

Pepe scorede otte mål og lagde op til yderligere 10 i sin første sæson hos Arsenal under Unai Emerys ledelse i 2019/20-sæsonen.

I den efterfølgende sæson blev det til 16 mål og fem oplæg i 47 kampe, men efterfølgende kunne han ikke leve op til sit niveau.

Læs også: 620 millioner: Arsenal dropper Premier League-stjerne

Pepe skiftede videre til Nice i 2022/23-sæsonen, inden han skiftede til Trabzonspor i 2023, da hans aftale med The Gunners blev ophævet.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce