Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Koster 615 millioner: Chelsea vil byde på PL-brasser

Af Jeppe Augustsen
27.06.2024 Kl. 20:55

Chelsea er på udkig efter at styrke defensiven, og de har angiveligt udset sig en brasilianer.

Nemlig Murillo fra Nottingham Forest.

Efter Thiago Silvas exit er Enzo Maresca interesseret i at erstatte ham med den noget yngre landsmand.

Sidste sommer hentede Nottingham Forest den 21-årige brasilianer i Corinthians, hvor de betalte omkring 90 millioner kroner for ham – og de vil ikke sælge ham billigt.

Ifølge The Guardian prissætter de ham til 615 millioner kroner, og det er angiveligt ikke en pris, som Chelsea vil betale.

Derfor vil de forsøge at få ham ned i pris ved at sende en spiller den anden vej.

Avisen beretter, at The Blues er klar til at sende Trevoh Chalobah til City Ground.

Ifølge The Guardian er det dog uvist, om Chelsea-midtstopperen er åben for et skifte til Nottingham Forest.

Andetsteds meldes det, at Chelsea står til at sælge Ian Maatsen til Aston Villa for 330 millioner kroner, mens Chelsea meldes på vej til at købe Omari Kellyman for 176 millioner kroner.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce