Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun ét år i United: De Ligt på vej mod vildt skifte?

Af Emil Plovgaard
23.04.2025 Kl. 19:39

Matthijs de Ligt kan forlade Manchester United blot et enkelt år efter, at han ankom til De Røde Djævle.

Annonce

Den hollandske forsvarskrumtap skiftede til Premier League i august sidste år, hvor Manchester United betalte i omegnen af 375 millioner kroner til Bayern München.

Midtstopperen ankom til klubben sammen med forsvarskollegaen Noussair Mazraoui.

De Ligt krydsede alle felter af for en spiller til Erik ten Hags system, og det var også under ham, at han blomstrede hos den hollandske hovedstadsklub Ajax.

Indtil videre har De Ligt spillet 40 kampe for United, hvor han har bidraget med to mål, begge i Premier League.

Idet hollænderen blev hentet ind under Ten Hags ledelse, er det uvist, om han er en del af INEOS’ langsigtede projektet.

Ifølge det italienske medie Tuttomercatoweb er De Ligt et overraskende transfermål for Inter.

Inter overvejer at hente den 25-årige hollænder, og Il Nerazzurri ventes at diske op med et oprindeligt tilbud om en lejeaftale med en købsoption gældende i sommeren 2026.

Det vil give Inter muligheden for at vurdere De Ligts præstationer over en længere periode, inden man forpligter sig til en permanent handel. 

United kunne også være fristet af en sådan løsning. For mens De Ligt anses som en god spiller med stor erfaring fra højeste hylde, kan han muligvis blive afskibet for at give plads til forstærkninger på andre områder af banen, såsom angriberpositionen og til den centrale midtbane.

Læs flere nyheder om Manchester United her.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce