Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kun fire klubber har en chance for at hente Wirtz

Af Emil Plovgaard
02.10.2024 Kl. 17:11

Florian Wirtz har også i denne sæson vist sig ustoppelig.

I Bayer Leverkusens 1-0-sejr over AC Milan i Champions League tirsdag aften blev den unge tyske offensivstjerne kåret til kampens spiller af UEFA.

Læs også: Sat i forbindelse med stort job: Nu bryder Klopp tavsheden

Det er formentlig ikke sidste gang, at den 22-årige Wirtz bliver kåret til kampens spiller i en større kamp.

Sideløbende med Leverkusens begyndelse på denne Champions League-kampagne, er spekulationerne om en mulig afsked med stjernen i 2025 begyndt at tage fart.

Sport Bild kan rapportere om seneste nyt i transferspillet om Wirtz, hvor kun fire klubber har en seriøs chance for at hente den 21-årige Leverkusen-stjerne næste år.

Avisen mener at vide, at tyskeren kan hentes for omtrent 970 millioner kroner.

De fire klubber, der har en seriøs chance for at hente Wirtz, er Real Madrid og FC Bayern München samt de to Premier League-klubber Manchester City og Arsenal.

Avisen melder også om andre storklubbers chancer for at hente spilleren. Paris Saint-Germain er ikke spillerens foretrukne destination, mens Liverpool kun har minimale chancer for at hente spilleren.

Det er endnu uvist, om Wirtz forlader Leverkusen næste sommer, men ifølge Bild er det mere sandsynligt, at han forlader Die Werkself, end at han bliver.

De ledende skikkelser i Leverkusen er også begyndt at forberede sig på, at stjernen næste sommer kan være fortid.

Læs også: Mads Hermansen på vej mod stort skifte?

Men spillerens far og agent, Hans Wirtz, har for nogen tid siden antydet, at sønnen kunne blive i Leverkusen i længere tid.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce