Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kunne have hentet Haaland for 36 millioner

Af Emil Plovgaard
25.09.2024 Kl. 19:31

Det var en glimrende investering, da Manchester City i sommeren 2022 købte Erling Haaland fri af nordmandens kontrakt med Borussia Dortmund.

448 millioner kroner måtte The Cityzens slippe, og de penge er kommet mange gange retur til klubben.

Læs også: Sensationel nedrykning? Her er den mest sandsynlige straf til Manchester City

Borussia Dortmund gjorde også en god forretning, da man hentede Haaland for bare 149 millioner kroner i 2020.

Men Haaland kunne være røget til Premier League noget før, end tilfældet ville det. For i 2019 – inden Haaland skiftede til Bundesligaen – var Liverpool ude efter nordmanden.

Sådan lyder det fra den tidligere chefspejder i Molde, John Vik.

– Liverpool kunne have hentet ham. Arsenal kunne have hentet ham.

– Alle kom for at kigge på ham, men disse klubber så ham som en 9’er, der var høj og bred og tænkte, at han ville blive en target-mand.

– Jeg kunne slet ikke forstå, hvorfor de havde indsnværet hans evner på den vis, lød det fra Vik i et interview med The Athletic i 2022.

Ifølge Transfermarkt er Haaland nu små 1,4 milliarder kroner værd, så City har altså sikret sig en milliard kroner i ren og skær markedsværdi.

Den 24-årige angriber har nettet 100 gange for City og lagt op til yderligere 14 mål i sine første 105 kampe for klubben.

Læs også: Eksperter enige: Han bliver ny landstræner for Danmark

I denne sæson er det blevet til 10 mål i fem Premier League-kampe. Til sammenligning har Diogo Jota og Darwin Núñez sammenlagt scoret to mål for Liverpool.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce