Kunne ikke bruges i United: Nu vil Thomas Frank hente ham
Thomas Frank og Brentford skrider frem i forhandlingerne om at hente Sergio Reguilón.
Der vil være tale om en lejeaftale fra Tottenham.
Ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, befinder forhandlingerne sig i de afsluttende stadier.
Det er på spillersiden, der nu skal nås til enighed, og her man venter på Reguilóns endelige afgørelse, da der er flere klubber, som viser interesse.
Reguilón blev i sommeren 2023 udlejet fra Manchester United til Tottenham.
Den fjerde januar i år blev lejeaftalen dog ophævet og dermed vendte Reguilón hjem til det nordlige London.
Brentford spiller tirsdag aften FA Cup-kamp mod Wolves.
The Bees er placeret på en 16.-plads i Premier League, hvor man har tabt de seneste fem kampe i træk.
Derfor skal Thomas Frank forsøge at vende skuden inden længe, hvis det ikke skal ende med det værst tænkelige scenarie.
Klubben har dog atter Ivan Toney til rådighed. Den engelske angriber er nu tilbage, efter at han i maj sidste år blev idømt otte måneders karantæne som følge af brud på bettingreglerne.