Kyle Walker vil væk: Italiensk storklub er favorit til at lande ham
Transfervinduet er i fuld gang, og du kan følge det døgnet rundt her på PLBOLD.DK. FØLG TRANSFERVINDUET 24/7 HER.
Kyle Walker har været en nøglespiller for Manchester City i mere end syv sæsoner, men nu vil den 34-årige højre back væk fra klubben.
Sådan lyder meldingen fra cheftræner Pep Guardiola ifølge talkSPORT.
Det skete på pressemødet efter Manchester City havde udraderet Salford City i FA Cuppen med hele 8-0.
Kyle Walker-sagaen har hurtigt taget form i medierne og skabt ramaskrig. Englænderen ønsker at komme på udlandseventyr, inden han stiller fodboldstøvlerne op på kaminhylden.
Således erfarer engelske The Telegraph nu, at Walker kan være på vej til Serie A, hvor en italiensk storklub fører kampen om englænderens underskrift. Her skulle AC Milan nemlig have udset sig City-profilen. Der er dog ingen aftaler på plads for nuværende.
LÆS OGSÅ: Til lægetjek i næste uge: Manchester City tæt på ny signing
Tidligere har de tyske giganter fra Bayern München endvidere haft kontakt med City-lejren om en handel. Vincent Kompany mangler med stor sandsynlighed en erstatning for Joshua Kimmich, der kan forlade klubben transferfrit til sommer. Men det er blevet afvist prompte.
– Han vil til udlandet, indrømmer Guardiola
På pressemødet oplyste Guardiola blandt andet følgende om Kyle Walkers ønsker:
– Det er ikke nemt for mig at sige det, for det skulle selvfølgelig komme fra ham. Men nu da han ikke er her: for to dage siden bad Kyle (Walker, red.) om muligheden for at spille i udlandet i slutningen af sin karriere, lød det fra spanieren.
Du kan høre hele interviewet fra pressekonferencen her.
Ifølge den velinformerede transferjournalist Ben Jacobs, skulle der ligeledes være markant interesse for 34-årige Walker fra Saudi-Arabien. Der er dog fortsat ingen konkrete henvendelser på tavlen.
LÆS OGSÅ: Sender stikpille: Liverpool-legende ydmyger Darwin Núñez
Kyle Walker har tørnet ud for Manchester City siden 2017, hvor han igennem tiden har opnået hele 319 optrædener for The Cityzens. Igennem mere end 13 år har han været blandt de bedste spillere i Premier League på sin position.
Her har han blandt de største triumfer løftet Premier League-trofæet hele seks gange, Champions League-pokalen med de store øre én gang og stået med titlen seks gange i de hjemlige pokalturneringer. Han har kontraktudløb med klubben fra den blå del af Manchester næste sommer.