Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Kylian Mbappé overrasket efter holdkammerats sviner

Af Emil Plovgaard
07.09.2024 Kl. 17:47

Frankrig tabte fredag aften med 3-1 til Italien i en kamp, hvor Kylian Mbappé ikke spillede godt.

Den franske landsholdsmålmand Mike Maignan svinede indsatsen til i omklædningsrummet, mens Mbappé forblev tavs.

Læs også: Antony i chokskifte til Premier League-klub?

Det skriver den store franske sportsavis L’Equipe.

Maignan langede især ud efter franskmændenes manglende viljestyrke og aggressivitet sammenlignet med italienerne, lyder det.

Også viceanfører Antoine Griezmann var stille, efter at smøren var blevet fyret af, hedder det sig.

Franskmændene kom ellers hurtigt foran i kampen via et mål af Bradley Barcola.

Federico Dimarco, Davide Frattesi og Giacomo Raspadori scorede dog alle for gæsterne, der kunne rejse hjem med en sejr i den første Nations League-kamp.

Maignan ville ikke selv forklare, hvad der blev sagt i omklædningsrummet.

– Det, som er blevet sagt i omklædningsrummet, forbliver mellem os.

– Vi kom op mod et stort hold, der forsvarede sig godt. Vi er nødt til at komme videre. Vi kan ikke spille hver kamp med et rent bur til følge.

– Jeg har en svær tid med det, og truppen har det svært. Vi diskuterer det. 

– Der er ingen grund til bekymring. Når man taber en kamp, er det ikke verdens ende. Vi har alle en rolle at spille på banen.

– Vi ved, at vi skal gøre det, at dette franske landshold skal vinde sine kampe. Vi kommer ikke til at lave undskyldninger. Vi kommer til at spørge os selv og så må vi se fremad, lød det fra Maignan.

Læs også: De vil hente Casemiro til januar

Kylian Mbappé og kompagni skal næste gang i aktion mod Belgien. En kamp, der spilles på mandag.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce