Landsholdet skal spille kampe i Jylland
Der vil være mulighed for at se landsholdet spille kampe i Jylland de kommende år.
DBU har tirsdag meldt ud, at herrelandsholdet vil komme til at spille to landskampe på det nye stadion i Aarhus.
Det nye stadion står efter planen færdigt i udgangen af 2026. Herefter vil landsholdet komme forbi og spille to kampe på stadionet.
– Aarhus er en stor fodboldby, og det er en fantastisk bred aftale for aarhusianerne og kommunens fodboldklubber, siger DBU-formand Jesper Møller.
Derudover står det nu også klart, at danske ungdomslandshold vil spille mindst tre kampe i Aarhus Kommune.
– Fodbold er for alle, og det viser aftalen med Aarhus Kommune. Der er rigtig mange gode initiativer, som skal gøre det bedre at være fodboldglad aarhusianer.
– Klubberne får gode værktøjer og god sparring, så de frivillige, de udsatte og de unge med særlige behov kan indgå i fodboldens fællesskab, siger formand for DBU Jylland, Bent Clausen.
Læs også: Amorim træffer stor beslutning om Christian Eriksen
Aarhus Kommune har indgået et samarbejde med DBU’s test- og udviklingsprogram for alternative kunstgræsbaner. Her skal klubberne være med til at teste, hvilke alternativer der er til gummigranulat.
Det nye stadion bliver opført i Kongelunden, hvor Superliga-klubben AGF også får hjemmebane.
Landsholdet spiller sin næste kamp fredag aften mod de spanske europamestre.