Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lang måltørke brudt i Chelsea-triumf

Af Morten Jørgensen
26.04.2025 Kl. 15:26

Chelsea tog et vigtigt skridt mod at sikre sig en Champions League-plads med en sejr mod Everton, hvor en lang måltørke blev brudt.

Annonce

Midtvejs i første halvleg fik Nicolas Jackson brudt sin lange måltørke, da den senegalesiske angriber bragede et langskud ind bag Jordan Pickford til en fortjent føring for hjemmeholdet. 

Forud for opgøret havde Nicolas Jackson ikke scoret i 13 kampe på stribe for The Blues. Det var samtidig det første mål, han har scoret i en position uden for feltet, oplyser Opta.

I første halvleg var der ingen tvivl om, at London-mandskabet var det bedste hold, men der blev ikke skabt alverden. Til gengæld var Everton stort set tandløse rent offensivt. 

Efter pausen fortsatte Chelsea, der havde cheftræner Enzo Maresca i karantæne, med at dominere, men den sidste skarphed for at skabe store chancer manglede fortsat. 

Samtidig begyndte Everton at arbejde sig ind i kampen, og David Moyes’ tropper bankede på til at få udlignet. Robert Sánchez hev blandt andet en stor redning ud af ærmet på et langskud. 

Med sejren rykker The Blues op på en aktuel fjerdeplads i Premier League, og den er adgangsgivende til Champions League i næste sæson, men der venter et svært slutprogram med opgør mod Liverpool, Newcastle, Manchester United og Nottingham Forest.

Samtidig afviser den engelske storklub at hente en transferfri stjerne til sommer.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce