Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Lee Carsley forklarer: Derfor synger jeg ikke med på nationalsangen

Af Emil Plovgaard
07.09.2024 Kl. 16:15

Englands midlertidige landstræner, Lee Carsley, fortæller, at han ikke kommer til at synge med på nationalsangen ‘God Save The King’.

Det er noget, der har skabt stor røre i det engelske, hvor flere medier ligefrem kalder på en fyring af Carsley.

Læs også: Anthony Martial tæt på chokskifte

Den 50-årige Carsley overtog roret efter Gareth Southgate tidligere på året. Han har repræsenteret Irland gennem hele sin landsholdskarriere. 

På pressemødet forud for kampen mellem England og Irland i Nations League lørdag aften, røber han, at han ikke kommer med til at synge med på hverken den ene eller anden nationalmelodi.

– Det er noget, jeg altid har haft problemer med, da jeg spillede for Irland.

– Hullet mellem opvarmning, at man kommer ind på banen og så forsinkelsen med nationalmelodierne. Så det er noget, jeg aldrig har gjort.

– Jeg var altid virkelig fokuseret på spillet og mine første handlinger i kampen. Jeg var meget bevidst om, at mit hoved ikke skulle flytte sig et andet sted hen på det tidspunkt.

– Jeg var meget fokuseret på fodbolden, og det har jeg taget med mig videre i min trænerkarriere, siger Carsley til Sky News.

Det er Carsleys første A-landskamp for England, og han fortæller, at han heller ikke sang nationalmelodien, da han var U21-landstræner.

Læs også: – Manchester United tæt på pointstraf

– Jeg respekterer begge landes melodier og ved, hvor meget det betyder for begge lande. Det er noget, jeg er meget respektfuld med, lyder det videre fra Lee Carsley.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce